Gylden Løveabe

(Leontopithecus Rosalia)

Den gyldne løveabe er med sine 20-37 cm en af de største silkeaber, der igen er den mindste familie af de ægte aber. Dertil kommer en hale på 30-40 cm. Der findes i alt 22 silkeabearter, der alle har nogle meget begrænsede udbredelsesområder i regnskoven i Sydamerika, hvor den gyldne løveabe lever ved kysten i det sydøstlige Brasilien. Silkeaberne opdeles i marmosetterne der lever af frugt og træsaft og tamarinerne, som den gyldne løveabe tilhører, der foretrækker insekter og smådyr. Den har gylden pels og ansigtsfarve. Omkring hovedet har aben en manke. Deres pels er lang, blød og silkeagtig med farver der spænder fra lyst gyldent til mørk rødgyldent. Hanner og hunner er fuldstændig ens. Som en særlig karakteristik har løveaber kløer i stedet for fingernegle.

Silkeaber lever sammen i små familiegrupper på 3-15 individer. Kun et enkelt par yngler, det dominerende par, og graviditeten varer 130-135 dage. Det bliver som regel tvillinger, og de skulle have omkring 15 år foran sig. Ungerne bliver straks efter fødslen overladt til faderen, og deres moder nøjes med at amme dem.

Gyldne løveaber er aktive om dagen, bortset fra en enkelt middagslur. Det meste af dagen bruger de på at lege og fange føde. De er territoriale dyr, der markerer deres område med lugte og lyde, og forsvarer deres område. En gylden løveabes forsvarsposition er åben mund, buet ryg og en heftig stirren. Som de fleste andre aber bruger de meget tid på personlig hygiejne, hvor det for det meste er hannerne der tager sig af hunnerne.

Den gyldne løveabe er meget truet og bestanden var en overgang nede på ca. 100 fritlevende individer, men succesfulde avls- og genudsætningsprojekter fra de zoologiske havers side har gjort at bestanden er oppe på 400 individer. De fleste af disse 400 individer findes ved Reserva Biologica de Poco des Antas i Rio de Janiero.